1 – I har tyvstjålet Olsenbanden fra os!

Erik Balling fra Nordisk Film i Danmark lavede den første film i 1968, som var lidt lurvet og halvfræk – og da den fik premiere i de norske biografer kørte den elendigt. Så fik norske Knut Bohwim den idé at kopiere historien i en norsk udgave – og en succes var født. Siden har Bohwim genindspillet hver ny dansk Olsenbanden-film i en norsk version.

Norsk: 

Dansk:

2 – Vi kan godt lide Norge på film – når vi laver komedier

Hvis danske folkekomedier skal ud af Danmark og opleve noget eksotisk, så har vi det med at tage til Norge. I filmserien om «Min søsters børn» har vi sågar været der to gange.

3 – Vi er rigtig glade for Baard Owe (som jo egentlig er jeres)

Skuespilleren Baard Owe er blevet lidt af en darling i dansk film, selv om han jo er nordmand. Det er især fordi han har samarbejdet med Lars von Trier, at vi er så glade for ham. Især i Riget som professor Bondo var han en fornøjelse.

4 – Vi vinder priser, men ser ikke prisvinderne i biografen

Vi er meget stolte af vores kunstneriske instruktører, som vinder priser (hvilket Norge ikke gør) og skriver nye kapitler af filmhistorien (Dogme, anyone?)….
…men vi gider ikke se deres film i biograferne. Storsælgerne er brede dramaer og børnefilm, så hverken Lars Von Trier eller Thomas Vinterberg sælger mange billetter.

5 – Pornofilm – Danmark var de første!

Som det første land i verden frigav Danmark billedpornografien og fra 1969 var vi det eneste land i verden, hvor man lovligt kunne gå på gaden og købe pornofilm.

Istedgade i København er stadig hjemsted for porno, men i 60'erne og 70'erne var det her et ret chokerende syn ...

6 – Vi dyrker talenterne

Danmark har en række uafhængige filmuddannelser, som gør det ret let at få en filminstruktøruddannelse, hvis man vil det. En af de bedste, som ikke er Filmskolen i København, hedder Super 16, og flere af instruktørerne derfra har allerede fået premiere med deres spillefilm. Læs mere om filmene her. Nyd f.eks. denne rørende historie om Dennis, som er en afgangsfilm fra Super 16.

– som så senere blev til en «rigtig» spillefilm:

7 -Vi støtter gerne norsk film, men ser dem sjældent

Det Danske Filminstitut er medproducent på en række norske produktioner gennem de danske produktionsselskaber Nordisk Film og Zentropa. I 2012 gælder det blandt andet Hans Petter Mollands Kraftidioten og Espen Sandberg & Joachim Rønnings Kon-Tiki. Det er så stort set også de eneste norske film, vi får at se i de danske biografer.

8 – En kakafoni af popcorngnaskeri 

Vi har Skandinaviens største biografsal i Imperial biografen i København, der har plads til 1102 gæster.

9 – Vi elsker nøgenscener, og vores skuespillerinder smider gerne tøjet

Vi har nogle generøse skuespillerinder, som ikke er blege for – i kunstens navn, forstås – at leve sig helt ind i rollen og ud af tøjet. En af de bedste i denne kunst er dansk films store yngre kvindelige stjerne, Trine Dyrholm, der blandt andet har vundet 5 Bodil-priser. Og hun spiller tilmed fantastisk. I nyere tid kan man nyde Julie Zangenberg i den danske film Viceværten, hvor en gruppe gamle mænd får deres livs gave i form af en lysten ung blondine.

 

10 –  Når vi er bedst, er vi slet ikke danske, men norske

En af alle tiders bedste danske film af en af alle tiders mest roste danske instruktører …er i virkeligheden norsk. Filmen hedder Sult og er instrueret af Henning Carlsen, som nu i en alder af 85 stadig laver film. Sult var hans debutfilm fra 1966, havde svenske Per Oscarsson i hovedrollen og vandt priser i både Cannes og i USA. Men den er baseret på Knut Hamsuns roman og foregår i Oslo – så I får den, kære nordmænd. Sult er jeres.